Tilbage til Webinarer

Data konferencen 2021 - Jacob Kildebogaard, Ambition og Anders Kokholm Christiansen, Løgismose

Løgismose er et af de stærkeste brands i dansk dagligvarehandel. Samtidigt driver Løgismose et onlineunivers/webshop med fokus på vin og gastronomi, der de seneste 3 år er vokset med 300%. Drivkraften er i høj grad passion for produkterne, men potentialet i brugen af kundedata er for alvor kommet i fokus i takt med ambitionerne for yderligere vækst.

Udfordringer med system- og dataintegrationer har skabt behov for et setup, der på kort sigt kan gøre Løgismose i stand til at analysere på kundedata og identificere de mest oplagte segmenter at kommunikere til. 

Første skridt har været en relativt simpel løsning med udgangspunkt i RFM-modellen, hvor Løgismose ved brug af helt overordnet ordredata har gjort det nemt at tale direkte til 6 definerede kundesegmenter – med dokumenteret succes. Hør hvorfor, hvordan og what’s next i dette oplæg hvor implementeringspartner Ambition deltager.