Tilbage til Webinarer

Omnichannel-konferencen 16.juni - Mette Lauritsen, SallingGroup

Omnichannel-konferencen 16.juni
Hør om Bilkas ambition om og arbejde med at skabe Danmarks bedste omnichannel-oplevelse – og rejsen mod at rykke dagligvareindkøbene endnu tættere på danskerne i hverdagen. Bilka er Danmarks eneste hypermarked, hvor kunderne populært sagt kan finde alt under ét tag. Med 18 varehuse på gennemsnitligt +10.000 kvadratmeter tilbyder Bilka nemlig landets største butiksudvalg på tværs af produktkategorier. Men når størrelsen også sætter sine begrænsninger, hvordan kan man så rykke endnu tættere på alle kunderne og gøre en forskel i deres hverdag? Det forklarer og svarer Mette Lauritzen på, når hun fortæller om Bilkas nøje tilrettelagte strategi, der skal sikre flere kunder, øgede markedsandele og ikke mindst bedre indkøbsoplevelser for alle, der besøger Bilka – både i hypermarkederne og online. Kernen i strategien er et ønske om at gøre Bilka til den bedste omnichannel-oplevelse inden for detailhandlen. Det er en ambitiøs målsætning, hvor der bl.a. bliver investeret i Bilkas samlede online-forretning. Senest og mest synligt en række højteknologiske robotter - de såkaldte BilkaToGo PickUps – som skal gøre Bilka endnu mere tilgængelig for danskerne. Særligt dem, der ikke nødvendigvis har tid til en tur rundt på +10.000 m2.